Cykel Cross på polsk!

 

I stiv kuling og modbydelig kold regn – drog Ulles Punto til Roskilde, for at køre anden afdeling af CX Cuppen.

Med mig i Puntoen - havde jeg klubbens polske toprytter “Hasse” Aka Stefan, der kækt meldt ud at det var rigtig cross vejr, og ikke den gang fesne solskin, som vi havde måtte leve med i hele november.

Opvarmning bestod i at alle deltagere sad i deres bil – indtil 5 minutter før start. Starten gik i byens park, og allerede efter den første bakke, kunne man mærke at dette var dagen hvor man både skulle ha cyklen på nakken, bruge sine bremser, down hill skills og ikke mindst træde en tung mølle. det var med andre ord en rigtig cross rute.

Jonas og Tommy kørte deres eget løb, mens undertegnede og Hasse lå lidt længere tilbage.

Polish style 

En tredjedel henne i løbet, sad Hasse i en to mands gruppe der jagtede Bruce fra Herlev, mens undertegnede var en del længere tilbage. I løbets sidste del, får jeg dog kæmpet mig op til Hasse og hans følge, (jf. at Stefan ikke er særlig mudret) Vi får sammen plantet hans følgesvend og jagten går nu ind på Bruce og den prestigefyldte 9 plads. Jeg spørg Hasse “om det er sidste omgang?”, som på syngende polsk svare “at det ved han ikke”! Allerede der burde jeg være blevet mistænksom. Lige før målstregen for Hasse lokket mig til at lukke hullet op til Bruce, og til min store overraskelse – begynder en dødemandsspurt op af en stejl trappe. Jeg bliver ret forvirret og falder over mine egne ben. Hasse bliver nummer 11. mens jeg samler stumperne op – og bliver 12. (ham vi tidligere havde sat, kom tilbage i spurten - og vandt 9. pladsen).

Thomas Grave Larsen kom ind på en flot 19. plads!

Som et plaster på såret vandt jeg en svedtrøje som jeg senere byttede til et par virkelig lækre handsker! 

Virkelig fedt løb!!

Ulle